Niels Bugge's Hald

Vi ved ikke om Niels Bugges oprindelse, herunder hans fødselsår. Men han optræder første gang i 1332 under den holstenske grev Gert, som havde store dele af Jylland i pant. Niels Bugge nævnes som en af hans støtter. Det danske rige er på det tidspunkt pantsat til udenlandske adelsmænd.

Niels Bugge har muligvis gået sammen med andre stormænd og afsat greven, og da Valdemar IV "Atterdag" indsættes som konge på Viborg Landsting i 1340, er Niels Bugge blandt den nye konges støtter.

Han overtager i 1346 Hald-området fra Peder Ludvigsen Eberstein (søn af tidligere marsk (krigsminister) Ludvig Albertsen Eberstein. Her har sikkert ligget en stormandsgård, men området bliver først forstærket med forsvarsværker under Niels Bugge.

Ihvertfald er egetræspæle fundet i den gamle borggård, på ruinen i Hald Sø, som kantede den nordlige banke (se oversigtskort), i efteråret 2018 blevet dateret til vinteren 1347-48.


Oversigts- og situationsskitse over Niels Bugges Hald. Den aflange bygningsskitse på den nordlige banke er ren gætværk, men i ældre kilder fra starten af 1600-tallet benævnes der et "porthus i gl. borggård" (se Valdemar Andersen "Hald Hovedgård", 1977), som muligvis kan være resterne af hovedbygningen på Hald. Vi kommer dog aldrig til at vide det med sikkerhed, da ingen spor findes idag. Bemærk af skitsen visse steder kan være lidt upræcis, som ved voldgraven der går igennem de to banker/øer.







Oversigts el. situationskort over fundne bygningsrester fra Hald Slot (1528-1700). Til sammenligning med situationskortet over Niels Bugge's Hald.



Under Valdemar Atterdags regeringstid kom det dog til flere stridigheder med de jyske herremænd, herunder ledt af Niels Bugge.

Det kom til fredsmægling i Slagelse, men uden resultater. Niels Bugge og et par andre herremænd fik dog frit lejde til at drage hjem, men de blev dræbt af lokale fiskere i Middelfart i 1358. Kongen svor sig fri af ansvaret for drabet, og pålagde indbyggerne i Middelfart at betale ekstra skatter - 'blodpenge', de såkaldte "Buggespenge" - der blev betalt helt frem til 1874.

Hvordan så Niels Bugges borg i Hald sø ud? Vi har ingen kilder eller andre overleverede vidensbyrd om bygningen. Men Vor Frue Kapel i det gamle Viborg Domkirke før dens nedrivning i 1864, blev den øverste del af kapellet bygget færdigt af materialerne fra Niels Bugges Hald, efter ordre fra Margrethe I i 1393

Viborg Domkirke før nedrivningen i 1864. Det barokke udseende stammer fra genopbygningen af taget, efter branden i Viborg, 1726, men Vor Frue Kapel fremstår stadig tydeligt, trods det barokke, valmede tag.

Her ses tydelige spor af munkesten, så vi ved med nogenlunde sikkerhed, at ihvertfald hovedbygningen på Niels Bugges Hald var opført af munkesten. Dimensionerne kan vi kun gisne om, men en anden af Niels Bugge's samtidige borge - Nr. Vosborg havde en udformning som en såkaldt "Motte & Bailey" el. "Castrum Curia" (borg og gårdsplads), bestående af en hovedbanke til forsvars- og herskabsbygningen, og en banke til økonomibygninger, opmagsinering, indkvartering af vagter, tjenestefolk mv.

Jeg har på min rekonstruktion valgt halvstore spidsbuede vinduer i stueetagen, og et skytteloft, ala' Glimmingehus i Skåne. Man kan diskutere om vinduerne har været spidsbuede eller små glugger, men Niels Bugge var nørrejyllands rigeste herremand, og borgen i Hald Sø var én af hans hovedborge hvorfor han ofte også tilskrives "Niels Bugge til Hald". Så vi må gå ud fra, at der har været ordentlige forhold på borgen, og derfor har jeg valgt de spidsbuede vinduer.

Har borgen haft kamtakker? Muligvis, men kamtakker bliver først rigtigt almindelige i Danmark i løbet af 14-1500-tallet. Derfor har jeg valgt et mere nøgernt udseende til gavlen.